Om kØkkenet
Mad lavet af et dedikeret hold af gode folk, der arbejder med kærlighed og engagement til maden. Vi lover ikke mere end vi kan holde. Hvad end du bestiller, vil vi garantere for kvaliteten. Vores mål er at alle er glade, mætte og tilfredse.
Se vores Fotogalleri her
Velkommen til Hillerslev selskabslokaler
- lykkens prøve
Midt på Fyn, ca. 10 km vest for Ringe og motorvejen ligger Hillerslev selskabslokaler – lykkens prøve. Hillerslev selskabslokaler er idyllisk beliggende med flot haveanlæg og kan tilbyde dejlige rammer og ordnede forhold omkring din næste fest. Transport til huset er dejligt nemt via motorvej og efterfølgende landevej lige til døren.
Husets vært og ejer Johnni Bystrup er altid klar til hjælpe dig med ethvert arrangement og han sætter en ære i, at alle gæster får en god totaloplevelse i forbindelse med afholdelse af arrangementer i Hillerslev selskabslokaler.
Huset er inddelt med 2 sale. Sal 1 er vores store sal med plads til 120 mennesker (max 90 ved runde borde). Den store sal har et stort glasparti i den ene ende med udgang til en fin terrasse der kan overdækkes med en stor markise. Sal 2 er en nyere tilbygning og er lavet i hyggelig og rustik stil. Den har plads til ca 40 og 32 ved runde borde.
På de følgende sider kan du lade dig inspirere af ord, billeder og menuforslag.
- Velkommen til Hillerslev selskabslokaler.